En gråkold Søndag morgen i Oktober
Hun troede simpelthen ikke på
at han bar sådan li` ku` finde på
at gøre alvor af sine tomme trusler
skride med sit creditcard
ud af døren i en fart
sådan en gråkold doven
Søndag morgen - i Oktober
Nej der var ingen bånd der bandt
han bare tog sit gode tøj og forsvandt
sådan en gråkold doven
Søndag morgen – i Oktober
Det skete helt uden dramatik
eller indviet mystik
og det endda inden han havde nået at tjekke sine E-mails
ungerne lå og sov så blidt
end ikke hunden ænsed hans skridt
sådan en gråkold doven
Søndag morgen - i Oktober
Og tænk sig han lod bilen stå
da han gled som en skygge ud i det grå
sådan en gråkold doven
Søndag morgen i Oktober
Han tog det som et mandfolk
og slugt` et par kameler
for et opgør med et kvindfolk
om hvordan man deler
boet imellem sig
det ha han godt nok ik` lige tænkt sig
sådan en gråkold doven
Søndag morgen i Oktober
Han stod i kø med de morgenfriske mænd
henne foran bageren
købte bagerbrød og kaffefilterposer
med faste skridt han skyndte sig hjem
hældte vand på sin kaffemaskin`
Sådan en gråkold doven
Søndag morgen - I Oktober
En solstråle brød igennem skyggen
og ramte ham da han stod der i sit køkken
Sådan en gråkold doven
Søndag morgen – i Oktober
Og fra værelserne lød der tegneserielyde
og sku` man gi` sig af med at tyde
stemningen – ja så var den ikke helt i skoven
Sådan en gråkold doven
Søndag morgen - I Oktober
En herlig duft af kaffe noir
Sneg sig ind i hendes næsebor
Som hun lå der og skutted` sig under dynen
han havde dækket det dejligste bord
og kaffe siger mere end ord
Sådan en gråkold doven
Søndag morgen i Oktober
For sent hjem
Det grå stakit ved haven
vejen der førte ind til byen
hvor halte Martin med hunden
gik tur med næsen i skyen
og den tykke kone med korslagte arme
der stod og skældte ud på sin dreng
der altid ha` gjort et eller andet forkert
eller bar` var kommet for sent hjem
Men han var god nok – ham der drengen
han var lige som en bror
vi delte hemmeligheder
som han skjulte for sin mor
den tykke kone med korslagte arme
der ellers kendte til alt i byen
og ha` udviklet overdrivelsens kunst
som sin væsentligste discliplin
Vi ha en hemmelig hule
og en gammel skrivemaskin`
han ha` byttet sig til for den læderkugle
han ha` fået af moderen sin
den tykke kone med korslagte arme
som tro` at sønnen var til bold
og allerede fortalte vidt og bredt
om hans chancer på byens bedste hold
Nej hun kendt` ik` hans talent
men han skrev digte på maskin
0m halte martin med hunden
og sære folk i byen
og den tykke kone med korslagte arme
som stod og skældte ud på sin dreng
der altid ha`gjort et eller andet forkert
Eller bar` var kommet for sent hjem
Cafe Rendez Vous
Himlen gråner og sorte svaner
glider ind over byen
tordenfluer og woodoo-haner
gnistrende Lucifer-lyn
Frøerne kvækker i sjælens brønd
skeletterne rasler i skabet
troldmandens lærling får sin løn
når kistebunden er skrabet
Og virker jeg tunghør og fattesvag
i min enfoldighed
lad mig drømme i ro og mag
når lyset toner ned
For når filmen ruller
står vi skulder ved skulder
I trængsel på drømmenes bro
som handlingen skrider
mødes vi omsider
ved en vinduesplads –
bag panserglas
i cafe Rendez Vous
Hvor dagens ret er pyt i pande
med splatter-ketchup til
hvor sandheden er svær at sande
hvor gerne vi end vil
myrekryb og dåselatter
håbet lever endnu
klik-klak skridt i kolde nætters
surroundsound stereo
og bliver jeg slagen af flyveskræk
og blændet af stjernedrys
lad mig gyse og stivne i skræk
i fuldmånes Dracula kys
For når filmen ruller……….
Før alting bliver gråt i gråt
og det lysner for mit blik
lad tæppet gå for sidste agt
med sjov fastelavnsmusik
Skænk mig et glas dommedagsvin
send pauseklovnene ind
forfør mig med det billige grin
før filmen ruller igen
En stille stund på jorden
Snemanden tør på terrassen
gulerodsnæsen
ligger i solen og skrumper ind
til en woodoo-ting
Færgen fra Egholm
lægger fra land
med glitrende sølvfisk i sit kølvand
En stille stund på jorden
driver is på fjorden
svanen i sit vinterhi
Fri fri
Fuglen pipper fornøjet
kartoffeløjet
rynket og våd - går i råd
I naturens kredsløb
flyveren fra Lindholm
mod Københavnstrup
skyder op i det rosa-gyldne himmelhvælv
En stille stund på jorden
driver is på fjorden
svanen i sit vinterhi
Fri fri
Færgen fra Egholm
med Kronborg agter
uden sikkerhedsvagter
fragter øfolk til hovedlandet
Færgen fra Egholm
med fjordby styrbord
vugger ind i sit vuggende leje
En stille stund på jorden
En stille stund på jorden
Tørster efter trøst
3 hottere med det hele
en svajer med risted` og rå
fire om at dele
tømmermænd og dameskrå
vikles i den indre spænding
der klinker i et køleskab
double-up hos smugler-Henning
Rendez-Vous i dødens gab
Og dem der har misset Molly
ståët i kø for at klem` et bryst
ter sig mer end umanerlig
tørster efter trøst
Tøjterne vil flirte
når skoven den står grøn
bal i skytten på lørdag
når sjakket får sin løn
Pusheren fra Gandrup
planker uden entre`
byfest i Nørre Uttrup
hold vejret og tæl til tre
Og dem der har misset Molly
stået i kø for at klem` et bryst
ter sig mer end umanerlig
tørster efter trøst
Forfølger en romance
kører natten bankerot
kaprer en ambulance
til Torneroses slot
mødes på en smugkro
booker en pirat
tiltro til en utro
vi rykker frem til start
Og dem..........…
Vilde barn
Når mistro nærer luften
hyænen i dig viser klør
når vreden kvæler fornuften
ingen længere spør
nogen om noget
og du finder dig selv
ribbet og flået
med din ubetalte gæld
fryser scenografien
0g du mister selvkontrol
argumenterne falder
som brikker i et spil
Åh vilde barn
frygter intet - nej
kun dette at blive ladt tilbage
alene på den blinde vej
Barndom til gode
livet i pant
du er et sted derude
på den yderste kant
pergamentfacaden
din hårde filt
sjæl i flammer
et hjerte der banker vildt
når du er trængt i krogen
bange og forladt
og du ikke længere har nogen
at holde om i nat
Hører du en stemme
en der banker og vil ind
tør du at fornemme
fjende eller ven
Åh vilde barn
frygter intet - nej
kun dette at blive ladt tilbage
alene på den blinde vej
Mors behov
Mor skal ha sin Brøndum
og piller fra sit glas
så hun kan blive dumdum
og underlig tilpas
børn ka` godt li sodavand
og en lille pose slik
men jeg kan ta mig et glas vand
hvis jeg vil ha` mig no og drik
Uh Uh mors behov
Uh Uh mors behov
Mor ska ha sin Cecil
og det er helt bestemt
ellers giver hun sig til
at snakke no` så grimt
Mor hun skal ha krøller
og striber i sit hår
så hun ka vær bekendt
at gå udenfor sin dør
børn de er da søde
når de er klippet med maskin
når jeg er blevet klippet
er jeg bare no` så fin
Uh uh mors behov
uh uh mors behov
Mor ska til Ibiza
sammen med sin mand
jeg får et stykke Pizza
når de kommer hjem
Uh uh Mors behov
Uh uh Mors behov
Børn skal lave lektier
og børn skal lær at lyt
og ellers bare læg` sig
til at drømme sødt
Uh uh mors behov
uh uh mors behov
Onkel Mili
Onkel mili
Din vilje er af stål
Onkel mili
Du har sat dig dine mål
Dikteret af din våbenindustri
Onkel Mili
Du ruster op til krig
Onkel Mili
Du kræver unge mænd
Onkel Mili
Til at tonse frem
Som føde for kanonerne i ingenmandsland
Onkel Mili
for Gud og fædreland
vil du hverve mine kære
drenge for din krig
Så bliver det på ære
Over mit lig
For jeg sir nej
Nej til krig
Vi siger Nej
Nej til krig
Onkel Mili
Forstå mig vel
Onkel Mili
Jeg vil ikke slå ihjel
ikke undertrykke - bringe vold og død
Onkel Mili
Jeg vil ikke være med
For jeg sir nej
Nej til krig
Vi siger Nej
Nej til krig
Ligesom The Who
Hans allerstørste ønske var
at eje en elektrisk guitar
han plaged Papa dag og nat
tanken gjorde ham besat
Uh jeg kan slå strenge an
ligesom Jørn` Ingemann
spille Lille Sommerfugl for mor
papa du må tro mig på mit ord
Argumentet holdt - den gamle han var solgt
perlemor og ibenholt
en guitar af den dyreste model
nu skulle drengen til at lære at spil`
Han ville ikke spille
kom Maj du søde milde
i skovens dybe stille
dybe stille ro
han ville spille
ligesom the who
En dag han spilled` på sin grammofon
stod der med sin guitar i stuen
Mølleslag - han gav sig i vold
guitaren den gjorde han kold
han kendte ik` sit dyriske instinkt
ha` i hvert fald ikke tænkt
sådan at slå guitaren itu
ligesom the who
Gården nr. 7 - Teglværksalle
Mor hun stod i køkkenet
når farmand han var gået
eller satte sig i stuen
med stoppenål og tråd
lapped` murerbukser
med kunststoppestik
mens jeg sad der i entreen
i min trappestigekøbmandsbutik
sang i gården – lirekassemænd
altid et vindu der åbned sig på klem
Der var liv - og alting kunne ske
I Gården nummer 7 - i teglværks alle
Hvor den skizofrene nabo
skød kanonslag an
så den hvileløse genbo
ikke turde komme frem
andemor med ællinger
i række og geled
fik rugbrødsgnallinger
som konerne i gården kasted` ned
baggårdskattejammer på garagens tag
I morgen var altid endnu en dejlig dag
der var liv - og alting kunne ske
i gården nummer Syv - i teglværks alle
sæbekassebiler – boller op og ned
flyverne på himlen tog mine drømme med
ud i verden hvor alting kunne ske
fra gården nummer Syv - i teglværks alle
Langt fra tæt på
Når nattens vinde skrømter
mælkebøttebomber
popper op og glimter
I et jupiterlandskab
Når week-end regnen kommer
som stille blide trommer
et strejf af sommer
driver fuglene på flugt
Når dunkelfolket flytter
morgenvagten bytter
tågebanken letter
Og solen titter frem
Er vi langt fra tæt på
og nær ved langt herfra
det glitre dybblå
som drømme springer af
langt fra tæt på
og nær ved langt herfra
Når knopsvanen skyder
kirkeklokken lyder
en dieselhakker bryder
stemningens magi
Når kikkertsynet flimrer
smogpølsen dimrer
byens hjerte simrer
I dæmpet hysteri
Når de strejker på avisen
og morgen TV-avisen
flimrer gråt i gråt
Eller stander helt i sort
Er vi langt fra tæt på
Og nær ved langt herfra
det glitre dybblå
som drømmen springer af
langt fra tæt på
og nær ved langt herfra
Når Skipper skræk på molen
og børn på vej til skolen
misser op mod solen
i længsel mod Sankt Hans
Når vi rejser ud i tanken
med liflig hjertebanken
og kontoen i banken
rippes med et enkelt træk
Er vi langt fra tæt på
Og nær ved langt herfra
det glitre dybblå
som drømmen springer af
langt fra tæt på
og nær ved langt herfra
Therese med nye tænder
Hvem sku` tro at et barn på syv
ville slug` et glas stesolider
med det formål at ta sit liv
og slippe bøvlet indtil videre
Mindet om det tomme rum
en verden af brudte løfter
hvor enhver forskanser sig
og graver dybe kløfter
Ingen taler om den pige på tolv
der skridter ud på flisen
en bil og et bagsædeknald
og stoddere der presser prisen
Hvem ser når hun vånder sig
blir sløv og fjern i blikket
sikkert kun den narkohaj
der viser hende tricket
Therese med nye tænder
tænder af i nat
derude hvor historien ender
I en stenet stenbronat
Nej køn det var hun da godt nok ik`
da hun lå der i glasskår og blod
med pløkkerne slået ud
og svæved mellem liv og død
ophobet pushergæld
en psykopat af rang
blå blink og piskesmæld
natten var så lang
Og hvem vil kendes ved en junkie-tøs
med plaster og pjalted` hår
der står med ryggen mod muren
og plejer sine sår
Hvem kan leve i landlig idyl
I pleje hos en fåreavler
og finde ro i sig selv
hvor hønsene går og kagler
Therese med nye tænder
tænder af i nat
derude hvor historien ender
I en stenet stenbro nat
Kald hende kynisk og kold
og ikke særlig venligsindet
når hun gi`r sig fanden i vold
og la`r sig drive ind af mindet
Therese med nye tænder
tænder af i nat
derude hvor historien ender
I en stenet stenbro nat
