Alenemand

 

Nordenvindens stille susen

tårnhøj stilhed på en fyrtårnsø 

Lofoten dukker af disen

solen drysser stjerner i sø

 

Milevide sneklædte tinder

glimter som perler på en snor

hvor alting ender og begynder

langt ude mod vest højt oppe mod nord

 

Syng en sang for dine børnebørn

syng en sang til tiden der kommer

syng en sang for den havørn

der mader sine unger

syng en sang mens du kan

en sang fra midnatsolens land

 

Tikker ind på mobilen                   

kalder vagt i gevær

der sad en terrorist i bilen.    

der sprang i luften igår

 

Du som ved om det hele

I dit stålsatte udsigtstårn

frit udsyn og tele

breaking news radiobåren

 

I Midnatsolens land

dage uden ende

Alenemand

nu er det tid at vende

 

Sjæleven                                                           

 

Engen lå dugvåd her til morgen

solen stod op lidt til venstre for i går

fuglekoret fletted` ind i dagen

så`n musik som vi forstår

 

Lyset der kom med lette vinde

bragte os de spirende frø

blomster vi vil genkende

når vi  får sommeren at se

 

Dagenes snorlige stræben

ud af sorte nætters sorte greb

de første ord på læben

små pip fra et fuglenæb

 

Hvor tidevandende brydes

hvor ebbe stiger til flod

hvor enderne en dag vil mødes

og sporene fade ud

 

Sjæleven en gang med tiden

før eller siden når vi hjem

i nuet er vi sammen

altid for hinanden

for hinanden sjæleven

 

 

Den hemmelige dal

 

Somme tider er vejen

et med det øjeblik

hvor man står der i sin egen

verden og drømmer sig væk

             

Andre gange er vejen

ufremkommelig og trang

nogle gange synes vejen

uendelig slidsom og lang

               

Jeg har sejlet kørt og fløjet

Interkontinental

med det jeg altid havde for øje

ejsen til den hemmelige dal

 

Titlen på en bog

den første som jeg fik

vi fulgtes ud ad  Østerbro

til Nørregades bogbutik

 

Og min far sagde til boghandleren

tá godt imod min dreng

vis ham dine bøger

og lad vælge ham en af dem

 

2 mænd i en kano

I en vildmark på en flod

sneklædte bjergmassiver

som de spejder op imod

 

Bag de høje tinder

hvor vandfaldet springer

der begynder 

rejsen til den hemmelige Dall

 

Ved vi hvor vi kommer fra

hvor rejsen bringer os hen

er vi sikker på en ny dag

altid kommer igen

 

Er vi primitive aliens 

eller neanderthal 

er vi  homo sapiens

på rejse mod den hemmelige dal

 

Der kommer en dag i morgen

 

Et Himmelbetændt raifog

var det var sådan at det hed

når himmel og jord stod i et

og det bare væltede ned

når kuling blev til orkan

og det blæste en halv pelikan

man måtte gå og pakke sig ind

og hytte sit skind

 

Der kommer en dag i mor`n

med stilhed efter storm

med snesjap  blar og ælt

og træer der er vælt’

hvor rågerne skriger og skræpper

og morgendisen slipper

sit tag over landet her

og vi får tåleligt opholdsvejr

 

Men vi klarer os da nogenlunde            

om så det hagler regner eller sner        

vi har tusind gode grunde             

til at bekymre os om det vejr                 

Men det går jo som vinden blæser

bare ikke altid ligedan

som en vejrprofet der læser

en storm i et glas vand

 

Fralandsvind

 

Drømme der svinder

bag fjeldets hvide tinder

dagen oprinder  går sin gang

dette at være

I denne sfære 

leve og lære dagen lang   

 

Grågåseparret

blir voldsom pikeret

de frygter det monster som de ser i mig

da jeg træder på en klippe

der gir sig til at vippe

gir de sig til at skræppe gå din vej 

 

Gæslingerne pipper

I de forrevne klipper

jeg håber at de slipper fri

Men det er op ad bakke

og ned med nakken

at finde en gangbar sti

 

Stå og nyde

alle disse lyde

i en klippegryde I solskinsvejr

nu hopper de fra revet

svømmer ud i havet

min iPhone registrerer da det sker 

 

Jeg er ingen fuglekender

men blandt ven og fjender

dukker nu en  havmåge frem

den spotter de små 

der på bølgen blå

de må passe på den ikke napper dem 

 

Dette at leve

og overleve

kræver både held og intuition 

min gåsefamilie

har styrke og vilje

i hver en livssituation. 

 

Forbi forbi 

et filmisk sceneri

et havmågeskrig

holder vejret - zoomer 

lydene fortoner

sig ind i en fralandsvind  

 

Ingenmandsland                                              

 

Hvad gør man når benene ikke vil gå

og hænderne ik vil gribe an

og ingen i verden vil forstå

hvordan det er at være den

 

der tier når andre snakker

er mere end almindelig genert

har angsten som sin blinde makker

og syns at alting er forkert

 

Når man står og mangler den kode

til at locke ind

og må stå stand by der ude

I ingenmandsland

 

Hvad gør man så når kroppen ikke vil lystre

og alting kommer til kort

dagene tegner dystre

og går i sort

 

Ok om natten så bryder jeg ud

på cyberspace et eller andet sted

på den anden side 

der dumper jeg ned

 

Hvad gør man så når tankerne driver

rundt på må og få

og ingenting rigtig bliver

til noget at bygge på

 

Selfieforlænger

 

Jeg har et mindreværdskompleks

går og føler mig mindre fiks

kort for ho`det

mere end de fleste

jeg mister modet

for det mindste for det meste

 

Jeg går den slagne vej

jeg lever på en sten

jeg begrænser mig 

og svinder ind

mirakelkur er jeg så mavesur

hverken mindre eller mere

kun så jeg lige kan eksistere

 

Tror jeg trænger

til en selfieforlænger

for at brede perspektivet ud

går ikke længer`

at jeg går og fortrænger 

jeg må lukke mig op og se at folde mig ud

 

Nej nej  jeg gi`r op

overfor det close-up

der bare vil 

stille mig ud

og hænge mig til tør`

og det der er vær`

 

Hvalvær                                                

 

Jeg lader hjertet hvile 

i sit hjerteslag 

og sindet smile

I sit sindelag

jeg har kastet anker 

her hvor jeg bor

nær ved fjæld  

og  li og fjord

 

Det er her jeg lever 

her jeg er

en morgen på jorden ved Svolvær

en morgen på fjorden med hvalvær

 

Hvor havets skattekammer 

åbner sig for mig

vågehvalerne kommer 

nærmere mig 

kæmpe kolosser

over klipperev

på bryggen kaster de los 

og stævner mod hav

 

Det er her jeg lever 

her jeg er

en morgen på jorden ved Svolvær

en morgen på fjorden med hvalvær

 

Kortrejst - jeg elsker dette landet

kortrejst - hvad kan jeg være andet

bortrejst - ikke mig

kortrejst- det er jeg

en morgen på jorden ved Svolvær

en morgen på fjorden med hvalvær

 

Historien om en tysker

 

Dette er historien om en tysker

der var led og ked af krigen kort fortalt

af at heile og gå strækmarch for Hitler

synge Deutschland uber alles in der welt

 

Han rømte en dag fra Lazarettet

lod uniform og våben bli' tilbag'

søgte tilflugt  i en hule på fjældet

hos bygdafolk der støttede hans sag

 

Han var kommet helt fra Nieder Sachsen

til et kanonbatteri ved Skrova fyr

han følte nok han li'som sad i saksen

spurgte nok sig selv hvad gør jeg egentlig her

ja hvad gør jeg egentlig her

 

Hvor folket lider under værnemagten

russerslaver knokler og dør.           

hvor menneske til menneske kontakten.  

er manet i frygt og naziørneklør                

 

Der gik rygter om en langhåret tysker

som nogle i bygden havde gemt

kolaboratørerne hvisker 

stikker med et hint

 

Han flygted' med Gestapo i ryggen

håbed' på at entre en motorbåd

de tog ham til fange der på bryggen

en desertør i færd med sin dåd

I færd med sin dåd

 

Den der flygter fra sin fane skal dø

dø I vanære og skam

de skød ham i en fængselsgård i Tromsø

intet mere ved vi om ham

 

Ingen Guds ord til en landsforrædder

ingen kiste ingen grav

han fik bare kappet sine rødder

ingen afskedsbrev han skrev

 

Ved Skruva fyr der synger vinden

som den har gjort det i alle da'

den synger om en gut på nitten 

der kom hertil fra Tyskland af

og aldrig vendte tilbag'

 

D. 8. Maj på frihedsdagen

hejser vi flaget også for ham

der deserterede fra krigen

og døde for en bøddels hånd

ære være ham

 

Speciel