Barn af tiden

Barn af tiden

Jeg er barn af tiden

lidt bedaget og grå

har været med lige siden

jeg i vuggen lå

Aalborg blev stavet med bolle-å

lærerne måtte slå

og vi drømte om at gå

på månen og flyve i det ydre rum

og Holger fællessanger

stod i Karolinelund og sang:

Der går altid både tilbage

til Danmark igen

Jeg er barn af tiden

tiden vi lever i

Der li'som moden

skifter ustandselig

Som dreng blev jeg klippet med maskine

en dag sprang jeg ud som Hippi-wanna be

Uanset hvad det måtte ligne

var jeg den samme inden i

Også da jeg faldt for min kone

og blev far til fir'

og da jeg endelig nåede pensionen

men ville meget mer

Tiden æder tiden

og tiderne skifter igen og igen

Vi kommer og går men tiden

der er gået kommer ikke igen

Sådan er livets finurlige vilkår

vi gråner og sygner hen

En dag i det tidlige forår

popper vi op igen

Som barn af tiden

tidens barn

barn af tiden

Li'som dage blir til uger

og uger til måneder og år

Blir tiden som vi bruger

til det liv vi får

I går jeg stod i mit køkken

fik jeg et lille kald

Jeg tænkte hvad er klokken

hvad er det nu jeg skal

Ud af medievrimlen

et videotelegram

Der på videostrimlen

toned' mit barnebarn frem

Nyfødt til denne verden

i sin fars trygge favn

Jeg trykked` min hilsen på skærmen:

Velkommen kære barn

Lowtbrow Bæk

We' Lowtbrow gaar en bette Bæk

med Syw og Blaatagg we'

dej løbber laanngs med Hawvens Hæk,

og nier aa Fywren te'.

Dej kommer op Nøer fraa e' Stæ'

- a trowr fraa Westbjerr' Enng' -

dej kremper sæ og bøwver sæ

som Fjolens sprungen' Strenng'.

Dernier i Jens Andrejs'es Haw

lig' we' dej gammel' Brow,

wa' Bækken dyjb i gammel' Daw',

og sikke Ol, mæj tow !

We' Awtens-Tijj' næ' Suelen sakk'

nier bag we' Hworrup Tjærk',

mæj stow saa jøwt, mens Myggen' stak,

og passt' set Fiskewærk.

Tho a wa' wal en hal'snes Or

det fø'st, a kam derte' -

ok' a ka' how'e som igoer,

saant Træk mæj holder we' !

E' Ryw'skawt wa' min Mi'estaang

og sej det wa' nok a,

da a trak op en Prøgl saa laang

dej fuldtj' e' bette Fa' !

Og bløw a sultjen, jik a ejj

og bejled te' Maritj,

hun ku' saa herli' gaa aa fejj

lidt godt, som a ku' lij

Om Nætten laa' a Bakker u

og Soren hjalp mæ te' -

og det ku' helles retti duk',

næ' der wa' nue derwe'

Om maa'nen tille uk vi fløw

aa Sengen med e' Hop,

saa rendtj' vi - næsten u'en Tøw

te' Bækken i Galop.

Ja, vi wa' iwri' - søde Bø'en ! -

og det, saa det forslow,

om saa det øest' i Spajj' med Ræ'n,

vi aall'r'e nær wos tow.

Andrejs'es Træesko trak a i,

om de wa' lowle taanng' -

dem ku' a godt ha' sejjelt' i,

saa møj wa' de for laang'.

Og saa fæk a hans Frakk' æpaa,

dej klemt' mæ heller intj !

dej fritj'e mæ saa tit fraa aa

blyw' wu' hiel ejj te' Skindtj....

De gued', gammel' Daw' er henn',

for Tijj'n, si, dej vil go -

de kommer aalle mier ijen,

men Bækken gaar ino !

Under krigen

Dengang jeg var dreng

der snakked de voksne

altid om ting der var sket under krigen

noget der var li'som

eller kunne bli som

det var under krigen

Kafferation - Sikorievand

mørkelægning i by og på land

cykler uden dæk og slange

følelsen af konstant at være bange

isvintre uden brænde

i fem forbandede år

Og da tusmørket kom

som en befrier til byen

denne 4. maj aftenstund

tændtes lys - sik' et syn

det var - da de sorte gardiner blev sat i brand

og Danmark blev Danmark igen

Dengang jeg var dreng

tænkte jeg tit

på hvordan det havde været

at leve under krigen

at skulle bukke for en tysker

sukke for en tysker

lukke sig op for en tysker

i tvungen respekt for krigen

at være modstandsmand

at være med lige der

hvor der kastes våben ned om natten

Li'som musen der leger med katten

i lyskegleskær

i fem forbandede år

Sommeren 67

Sommeren 67

færdig med niende klasse

søgte mig en læreplads

Men metalsløjdlærer Madsen

sagde til mig mens han bapped' eftertænksomt på sin pibe

Dig - Du blir aldrig håndværkersvend

det var den gamle traver om at krybe

før man kan gå - han fyred af

for gu' ved hvilken gang

Men hvad så med dig tænkte jeg

Så'n en husflids lysestagemager

jeg skal lige vise dig

at jeg kan blive blikkenslager

en der kravler på tage og tager ud på spjæld

en der kan ta' en beslutning og tænke selv

bare vent og se sagde jeg og skred min vej

det var Sommer of love og det boblede i mig

Men det der fyldte mest i min hjerne

i sommeren `67

det var det at jeg så gerne

ville køre ræs

på en hakket Puck

langt ud i en skov

men jeg var ikke gammel nok

havde endnu ikke lov

til at køre på maskine

Nej det var lige til at grine af

når jeg cyklede der ud af

som den eneste i sjakket

der ikke kørte på en hakket

For jeg er født sidst på året

jeg var den yngste i flokken

men jeg følte mig på sporet

når jeg skråled' med på rokken

Light my fire - I`m a believer

rocken ruller hopla vi lever

og i San Francisco opstod tidens trend

Blomster i håret om du tør være det bekendt

Fantastiske verden

Vi sidder i en gammel russisk turbopropel

på vej mod sommer og sol

på samme tid sådan godt og vel

som Apollo slipper Cap Canaverel

På vej til månen for at sætte fodaftryk

og for at plante et flag

vi skåler i Balkan Blommesnapsebryg

og snakker om at nå til Mars en dag

Fantastiske verden - fantastiske tid

Fantastiske Verner Von Braun teknologi

Vi kan flyve til månen - vi kan dumpe ned

bag jerntæppet - som rejsende i tid

I landet hvor de stadig ager med stude

ankommer vi i rumraket

de har vel hørt om verden der ude

men de er underlagt sovjet

Vi bringer udenlandsk valuta ja

til et lukket system

hvor sidste skrig fra USA

er mere end bare et problem

Fantastiske verden - fantastiske tid

Fantastiske Verner Von Braun teknologi

Vi kan flyve til månen - vi kan dumpe ned

bag jerntæppet - som rejsende i tid

Derhjemme er vi fattige lærlinge

nederst i et hakke-hieraki

her er vi stenrige særlinge

der bare holder fri

Farmor og Bette Bajs

Han var hvad man kalder for en farende svend

rejste her og der og ingen steder hen

ha` han været på valsen og kom hjem

var han altid der at finde igen

på cafe nobody

en natcafe i den indre by

Han var hård i filten som de få

en rastløs sjæl uden ro

arbejdspladsens hårde tyran

En sjakbejds der skulle overholde sin plan

på Cafe Nobody

var han stille og sky

Hun var servetricens farmor og kendte ham bedst

når han hang tilbage som den sidste gæst

og når hun bød ham op til dans

og de dansede den allersidste vals

På Cafe Nobody

en natcafe i den indre by

Farmor og Bette Bajs

Hun var større end ham den bette splejs

Vel var de da et umage par

men de tog det som det kommer og som det var

Farmor og Bette Bajs

Han var rundt de fyrre hun var plus femogtres

Hun ha' sit på det tørre og han var godt tilfreds

der var kærlighed og råderum

de ku være sig selv og sku' ikke lade som om

de var Nobody

på en natcafe i den indre by

Jeg elsked' engang en pige

Jeg elsked' engang en pige

Jeg elsked' hende så højt

At jeg ikke turde sige

Eller tænke det højt

For hvad hvis nogen hørte

og fornemmed' usikkerhed

det som mit løbske hjerte

Løber over med

Jeg elskede en pige som

Slet ikke ænsede mig

Så Jeg gik og lod som om

Det hele ragede mig

Men kærligheden pibled'

Under min hud

Den krabled` og kribled`

og ville bare ud

Åh min uforløste kærlighed

Bobler og bruser i mig

Som min uforløste hem'lighed

Der venter på

at folde sig ud for dig

jeg elsked' engang en pige

jeg elsker hende endnu

for skæbnen den ville

at det skulle være os to

Hus forbi

Hej Marian

jeg kender dig igen

husker du dengang at vi var sammen

i de unge år

hvor forelskede vi var

til den dag hvor du forsvandt med en anden

Jeg blev hængende der

hvor du ikke ville vær`

alting kørte ned efter du var skredet

Du fik succes

og verden at se

og jeg kom aldrig ud af stedet

her står jeg foran føtex med de hjemløses blad

du' min ex men det vil du ikke kendes ved

du ser igennem mig - viser ingen sympati

er det fordi du ik' li` ved hvad du skal si`

til en mand der står og sælger “Hus forbi”

men Mariann

jeg forbliver stum

prøver dog at nå dig med et smil

Jeg ved jo godt hvordan

man kan føle sig så dum

jeg forstår da godt du skynder dig væk i din bil

men møder jeg dig

en dag på livets vej

hvor du er slagen og konkurs

får du et kærligt kram

af en gammel ven

der selv engang kom ud af kurs

Snydt ribbet og flået

De kommer som tyve i natten

forsvinder med alt af værdi

så begraver de skatten

og melder hus forbi

Noble direktører

prakker os løgne på

så længe hjulene kører

så længe skuden kan gå

Snydt, rippet og flået

Aktier uden værdi

Bestyrelsen er gået

Direktøren stillet fri

Hvem ku vide at de pønsed` på

at bygge et luftkastel

oven over var himlen blå

da de drev deres durkdrevne spil

og da broerne brændte

boblerne brast

polerne vendte

så vi dem flygte i huj og hast

Simple ågerkarle

tyveknægte i flok

hvem skal nu betale

hvem har nu fået nok

Snydt, rippet og flået

Aktier uden værdi

Bestyrelsen er gået

Direktøren stillet fri

Aldrig for sent

Mit livmål ekspanderer

Mit livsmod svinder ind

Min hjerne eksalterer

Af alt det tankespind

Jeg er en adfærdsbryder

livsstilsvolantør

men mand hvor jeg fortryder

At jeg ikke steg af vognen et par stoppesteder før

Ellers godt begyndt

med at følge gode råd

husk at spise grønt

jo jeg har forståe`d

at jeg må geare ned

tage den med ro

se så at få købt dig

et par lette løbesko

Jeg kører ned ned ned - jeg kører op

jeg løber med med med -til det hører op

Det kværner rundt rundt rundt i samme ring - men

det er aldrig for sent at starte forfra igen

Nej Det er aldrig for sent

aldrig for sent

Aldrig for sent at tænke sig om

Aldrig for sent at starte forfra igen

det jeg aldrig nåede

det jeg ikke tog imod

frø jeg ikke såede

det jeg efterlod

Jeg er en hypermoderne

Storbyimmigrant

Jeg søger altid gerne

Mod den yderste kant

At lære at være

At lære at være

det gør vi i Portovenera

på bænken ved havnen

en skinnende forsommer formiddag

hvor travle mosambikker

sælger afrosmykker

og en chick lille Miss

er ude at lufte sin Grand Danoir

og en lille irriterende Chihuahua

som konstant gør opmærksom på sin eksistens

bjæffer af en frejdig frodig mama.

der står der ved havnen og renser frisk imens

At nyde Vino Rosso

det gør vi i Monterosso

på klippen ved havnen

når aftensolen den går ned

Og når alle himlens stjerner

glimter som lanterner

er vi Lady og Vagabonden

på Spaghettirestaurant

Aftentur på Via Dell Amore

slentre der i måneskin

Før natten falder på i Riomaggiore

lukker vi nattens brise ind

Den røde svedekasse

Bilen som vi kørte i

”Den røde svedekas`”

Var en gammel Ford Transit på gule plader

løse hynder, klap sammen bord

og campinggas

Vi kom til de forunderligste steder

Når vi kørte Europa tynd

i Juli og August

på vin og vand og simpel hverdagskost

Fra Thorup strand

ned igennem Tyskland

vi krydsed' alperne ved San Bernard

triptælleren stod på fire tusind

fire hundrede og fireogfyr`

da vi nåede frem til havskildpaddestranden

ved vores græske fiskerby

var det tid til en ægte græsk menu

Vi camperede på skrømt

ved Hotel Paradiso

og på busholdepladsen

ved Notre Dame

Vi sov under stjernerne i Thesaloniki

og stod op med solen i Veli - Losinj

Sommer og fri

Europa på kryds og tværs

i den røde svedekas`

Over bjerge

gennem dale

i styrtregn på dødens landevej

med færge

fra Patras til Venedig

det var faktisk os` et stykke vej

og engang øst for Stetin

løb vi tør for benzin

og for gangbar mønt der var vi gået kold

men modgang styrked' kun vort sammenhold

Stop op

Stop op

ræk dit vejr

Stop op

mærk du er her

Tank op

Lad tanken løbe fri

Hank op

i momentet du lever i

det øjeblik

al den stund

hvor du blir væk

i en blund

glemmer hvem og hvor

søger hjem til der hvor du bor

og alt hvad du har kær

Venter jo på dig lige der

Stop op

gi slip

din krop

dit trip

tør du at miste

ikke at nå

er du den sidste

der stadig hænger på

Så stop op

Gi' slip

en lille prop

et lille tip

Lev Liv gi ikke op

Bliv Liv stop op