En gang fandt jeg en tændstikæske i en gammel Opel på en landevej i Sverige
En dag i år 1979 kørte jeg på vej hjem fra Lidköping i Sverige til Danmark. Jeg var passager i min makkers bil, en 10 år gammel Opel-et-eller-andet. Min makker fortalte mig om bilen, som han havde købt sidst han var hjemme i Danmark, og af venlig interesse følte jeg lidt på interiøret og prøvede at åbne handskerummet. Inde i handskerummet lå der en lille pakke reklametændstikker, af den slags hvor tændstikkerne er af pap og er samlet i to rækker, og hvor man må rive en tændstik løs før man stryger den an. ”Fulgte den her med bilen” spurgte jeg. ”Ja, den har de nok glemt ved rengøringen ” svarede min makkker.
Tændstikæsken indeholdt et skjult signal til mig – en skjult besked. På forsiden var afbilledet 3 unge kvinder i bikinitoppe – fotograferet i baren på en eller anden restaurant på Mallorca. Barens eller restaurationens navn stod på billedflappen, men navnet var mig komplet ligegyldig. Mit blik hæftede sig ved 2 af pigerne som jeg genkendte. Det var Randi som havde gået i min parallelklasse på Nørre Uttrup skole og Ellen som jeg havde gået i klasse med og som var min barndoms og første ungdomsårs ugengældte kærlighed. Jeg spurgte nu min makker om han kendte bilens tidligere ejer, for om muligt at komme på sporet af tændstikæskens ejermand, der så igen kunne lede mig på sporet af Ellen – for drømmen om at få hende boblede stadig i mig. ”De to der gik jeg i skole med – det er da meget skægt hvad man sådan kan finde i en gammel Opel”
Jeg var en ung rejsemontør på 26 år på vej hjem til Danmark, hvor jeg var i færd med at forberede udgivelsen af min første LP-plade ”Altid vågen om natten” . I de sidste måneder havde jeg arbejdet på Vestsvenska Landtmänns silo i Lidköping som udsendt rejsemontør, for at tjene penge op til mit forestående liv som sanger og sangskriver, og om 14 dage ville jeg helt kvitte jobbet i Lidköping.
Nogle uger efter at jeg havde fundet tændstikæsken i min makkers bil, skulle jeg optræde med sangene fra ”Altid vågen om natten” på værtshuset ”Salvekrukken” i Vejgård i Aalborg.
Det var min første optræden med sangene fra pladen og blandt publikum på Salvekrukken genkendte jeg Randis lillesøster Ingrid, som jeg faldt i snak med. Da samtalen kom ind på fælles bekendte fortalte hun mig at Ellen boede i Århus. Jeg fortalte hende så om tændstikæsken jeg havde fundet i min makkers bil - og måske brændte min kærlige interesse i Ellen her igennem. I hvert fald viderebragte Ingrid historien om tændstikæsken til sin søster Randi, der igen fortalte den til Ellen, med den lille vedhæftning at jeg da vist var rimeligt interesseret i Ellen.
Skæbnens vej førte mig nu til Århus hvor jeg skulle spille på teatercafeeen en Torsdag aften - det var d. 10. april 1979. Blandt publikum var Ellen, der af sin mor hjemme i Nørre Uttrup havde hørt om ham Ole som hun havde gået i klasse med og som nu havde udgivet en plade. Historien om tændstikæsken havde Ellen også hørt – og hun var nu gået alene på teatercafeen for at møde sin gamle klassekammerat.
Meget kan man opnå igennem musikken, og denne aften sang jeg så mine sange, akkompagneret af Flemming Ostermann, Peter Abrahamsen, og Tom Andersen, for kvinden jeg havde elsket i mine teenageår, og som nu sad der uden ledsager og måske bare ventede på mig. Lyder det for romantisk - muligvis, men sådan var vores første møde den første aften i vores nye liv – mig og min kones.
