En personlig beretning om publikums opførsel under en uropførelse

Det kunne være Bjerringbro by night. Stille regn og neonlys i hovedgaden. På viseværtshuset rafler de og spiller billard ved bordene da jeg ankommer ved 23-tiden. Jeg er hyret til at spille fra 00.00 – 03.00, og jeg stiller sanganlægget op på den lille scene,der har form som en bås og ligger midt i lokalet. Jeg ignorerer nogle tilråb – mens jeg forbereder mig mentalt til at møde det uhæmmede publikum, der vil fylde stedet i nat.
– Der bli`r fuldt hus, lover bartenderen. Det er der altid når der er levende musik.
Jeg når lige at stemme min guitar på et lille toilet ude bag baren, inden showet starter. Ved et bord sidder der 12 friske gutter og varmer op med et par strofer af Fru Jensen fra Tolne.
- Lad os så få noget John Mogensen, råber de op til mig. Eller hva` med
Hjemmebrænderiet – og skru` nu ikke for højt op –vi ska` jo ku` høre hvad vi selv siger!
Der er rigtig åbnet for dialogen, og der skal tydeligvis prøves grænser af, som var jeg den nye lærer i 6. B.
Jeg har forberedt 36 programnumre til nattens koncert, hvoraf 30 er egne sange. Da jeg er kommet i gang, går det egentlig forbløffende godt. Et strejf af et omkvæd og folk synger med. Der er dog stadig de grænsesøgende kommentarer fra de friske gutter mellem
numrene, og da jeg annoncerer pause jubler de ellevildt. Nogle unge tilhørere ved baren giver mig lidt opbakning.
- Det er jo rigtig fedt det du laver – men, du tager` da ikke hjem nu – vel?
En mand og hans guitar fylder lidt i et larmende værtshus, Det bliver klart for mig, da der bliver spillet båndmusik i pausen. Nu er det Vuffelivov og Hvalen Valborg,der bliver spillet og sunget med på.
To numre inde i 2. sæt bliver jeg grebet i armen og må ufrivilligt stoppe min sang. Det er en mand i pænt jakkesæt og slips, der spørger mig om jeg ikke li` ka` spil` den der med Susanne og Hanne – altså Alle Sømænd. Jeg må indlade mig i en dialog med manden,der har lidt svært ved at forstå, at jeg ikke kan opfylde hans ønske. Lidt efter er der folk på
dansegulvet, og jeg fornemmer en rigtig god stemning. John Mogensen-klanen presser dog stadig på og på et tidspunkt proklamerer jeg ud over sanganlægget: - John er her ikke – John Mogensen er død – Æret være hans minde !
Senere i 3. sæt, da festen på gymnasiet er slut, og viseværtshuset er stuvet op med unge højstemte gymnasieelever, er han der igen – helt inde i øret på mig. – Spil nu den med John Mogensen!
Jeg har luret mandens problem og gør kort process.
- Gå nu ud og scor dig en dame – og lad være med at køre dine problemer af på mig, siger jeg til ham, venligt og bestemt. Det hjælper –øjeblikkeligt.
Jeg er nu helt omringet af mennesker. Nede foran mine fødder er der en hed omfavnelse i gang, og en drillesyg knægt hiver stikket til guitaren ud. Det sker to gange. Der er også en der bladrer i min tekstbog.
- Hva ka du den godt udenad alligevel ? – spørger han lidt paf.
Grænseprøvningen er efterhånden tilendebragt, og folk hengi`r sig til musikken og vugger i en stor masse på dansegulvet. Jeg må sige nej til at spille D.A.D. og Metallica, men står distancen med Roadhouse blues og Nobodys Child. Ingen af publikum har nogen anelse om, at de er til uropførelse af mine nye sange. Og mens dansen går, overbevises jeg om, at jeg ikke kunne ønske mig et bedre publikum og
kulisse til de sange der tager udgangspunkt i The Basic Needs – de basale behov – og er tilegnet det frustrerede og grænsesøgende folk, der har oplevet nederlag og er på evig jagt efter accept og kærlighed. All You Need is Love går rent ind her. I nattens sidste sang Till the end of the night er der en passage om glasskår på brosten.
De slæbende dansetrin henover glasskårene på dansegulvet er et perfekt
akkompagnement, der bliver hængende i min bevidsthed, da jeg hen af morgenstunden kører hjemad fra et til tider krævende, men yderst livsbekræftende job.
I øvrigt sluttede festen med bartenderens uforlignelige udgave af Nu er det slut med at ture, og her fik jeg så mulighed for at synge med på publikums erklærede favorit  ( Har været publiceret i Koda-nyt )