Ligusterfacade og ungdomsoprør

Ove Nørgaard, Aalborg Stifttidende

"Smid masken, gør dig fri, smid masken, luk op for det du har indeni, smid masken, bli' dig selv, smid masken, du har ikke no'ed at bruge den til", udbryder den 16-årige gymnasieelev, Lone, til tonerne af hæmningsløst hamrende disco-rytmer. Det er nu engang hendes sprog. Fra hendes miljø.
Hun er lige vendt hjem til huset på villavejen – og til sine forældre, Anni og Hans Jørgen Nielsen, der har taget en af de helt store ture. Skænderier af vindstyrke l2-typen. Optræk til sammenbrud.
Anni har fået nok af Hans Jørgens mandschauvinistiske kosten rundt med hende, når han kommer væltende hjem med sine frustrationer fra arbejdet som mester på det store skibsværft. Hun vil ud af sin husmoderrolle. Hun vil være en selvstændig kvinde.
Og så kommer datteren, der har opildnet moderen til oprør. anstigende med en opfordring til begge om at smide maskerne. Hun kender deres følelser og problemer, som trænger til et komme op til overfladen. Glem alt om den blankpolerede facade.Sceneriet er hentet fra ht af de sidste numre i en ny, musikalsk fortælling. Smid Masken, skrevet af sangeren Ole Berthelsen fra Nørresundby.Efter en behersket succes med debut-lp'en, »Altid vågen om natten, der solgte godt 1000 stk., prøver han igen med maskespillet, som formodentlig udsendes i næste måned. Den beskriver en dag hos familien på den stille. stille villavej, hvor men'sker lever hver for sig på deres afmålte parcel, hvor alle vogter på hinanden«. Hvor overfladen er smuk. men hvor borgerskabet krakelerer nedenunder.
Hørt før? Jo, vist er det hørt fer. Talrige forfattere, ikke mindst Tage Skou-Hansen. har beskrevet ligusterparadisets skjulte helvede. Kønsrollerne er blevet endevendt af utallige kvinde-bands. Troels Trier og Jomfru Ane Band er tidligere gået løs på kernefamiliens hjemlige hyggefacade. Og Benny Andersens Svante har også tumlet rundt på må og få i supermarkedet, bedøvet af forførende muzak – ganske som husmoderen Anni i stormagasinet »Superland – hvor reklamen manipulerer og former sine velfærdsvrag«.
– Meget er måske nok gentagelser. men det hængersammen med, at intet faktisk har flyttet sig en centimeter de seneste år, hvad angår bl.a. parforhold og roller. Anmog Hans Jørgen var oprindeligt ungdomsoprørere i 60erne, men nu, i 80erne, er de krøbet i ly bag ligusterhækken, og de har taget de selvsamme normer og værdier tilsig, som de tidligere kæmpedeimod, fortæller Ole Berthelsen.For ham at se er det stadig de unge, som ligger inde med løsningen. Dem bør forældre-ne lytte mere til. Midtvejs i maskesmideriet erklærer en gruppe unge, at de »vil kæmpe for et samfund, hvor vi lever med hinanden... hvor men'sker lever i sammen-hold . Og til slut stemmer alle, på tværs af aldre. i med »Vi ka' bygge en verden afblivende værdi, når vi kender lidt mer' til hinanden«.
– Hele pladen er en klar opfordring til en form for næstekærlighed, at vi skalfortælle, at »vi kender hinanden, i stedet for at lukke os inde med de problemer, somalle har på villavejen eller på arbejdspladsen, siger Ole Berthelsen, som fik ideen forover to år siden. Som medarbejder i Thulevejens Ungdomsklub i Aalborg samledehan materiale til »en gennemsnits-80er-familie hos de unge. Og rollerne og problemerne blev hurtigt besat.Sangene var forholdsvis hurtigt skrevet. men de blev aldrig opført som musical.– De var for krævende, og pladsforholdene var for dårlige. I stedet indspilledejeg dem på plade – for halvandet år siden, siger Ole Berthelsen, som samlede nogle afsine musikalske københavner venner, som blandt andre tæller produceren Flemming Ostermenn, som ogsåbetjener tangentinstrumenter og guitarer, saxofonisten Holger Laumann samt dengamle Gas-guitarist Franz Beckerlee. Foruden en halv snes andre. Ingen har fået enøre for at være med. De var glade for at lave »et stykke nordjysk .Og det tog over 200timer i studiet. Og efter halvandet års vandren fra det ene pladeselskab til det andet togGyldendals Exlibris båndet til sig.Om musiksiden siger Ole Berthelsen: – Nogle numre har bevidst fået et dovent Morgenradio-arrangement for at understrege villakvarterernes stilstand. Andre numre, hvor de unge synger, er 50er-rock og disco. for at understrege deres udtryks-former.Sammen med sit band. der tæller sangerinden Inger Nørgård, guitaristen Brian Thompson, tangentspilleren Steen Kudal og bassisten Henrik Andersen, vil han tage rundt og spille de ny maske-numre. Og gamle med. Hvad der derefter skal ske, ved ingen. Det afhænger af hvor-dan maskerne bliver smidt. Hvordan de falder. I god eller dårlig jord.