Hverdagsbilleder i lys og skygge

Arne Mariager, Berlingske Tidende 18. marts 1979

Nordjylland igen. Først ”De gyldne løver” med deres ramsaltede, humørfyldte spillemandsmusik. Så Niels Hausgaards både lune og følsomme, sentimentale og barske viser på vendelbomål. Og nu en 27-årig blikkenslager, Ole Berthelsen, der på sin første LP præsenterer os for en række sange fra en hverdag, de fleste af os kender til.
Altid vågen om natten hedder Ole Berthelsens sangbog, der sendes på markedet af Metronome. Det er en LP, der har gode chancer for at blive hvermandseje. Sådan en plade, alle synger med på, som da Lasse og Mathilde sang om Lundeborg, uden man i øvrigt kan sammenligne stilen.
Ole Berthelsen er netop vendt hjem fra et ophold i Sverige, hvor han ernærede sig som rejsemontør. Han kunne ikke få arbejde i Danmark indenfor sit fag, og så prøvede blikkenslageren fra Aalborg lykken på den anden side Kattegat: Men perioden som arbejdsløs, hvor det var ligegyldigt om det var dag eller nat, inspirerede ham til at skrive den sang, der blev titelmelodi på hans debut-plade, ”Altid vågen om natten”. Tusinder unge arbejdsløse kan kun nikke alt for genkendende til den sang, og andre billeder fra hverdagen gemmer sig på den smukke følsomme og poetiske plade.
Ole Berthelsen har selv skrevet alle numrene, og det er først og fremmest som tekstforfatter, han er en spændende fornyelse. Her er nemlig endelig en kunstner der forstår at digte, for hvem rimene er naturlige, elegante og alligevel indholdsrige. Et digterisk naturtalent, der er større end Berthelsens talent som komponist og sanger, uden at han på nogen måde er dårlig. Det er blot en LP, som rummer tekster af format. Med i studiet havde Berthelsen en række professionelle og erfarne musikere: Ethan Weisgaard på trommer, Karsten Simonsen, piano og harmonika, Peter Danstrup på elbas, Flemming Ostermann, akustisk guitar og singleguitar, Paul Banks, banjo og mandolin, Martin Andersen på violin og Margrethe Herning og Peter Abrahamsen som kor. De er alle med til at bjærge pladen igennem musikalsk, og Flemming Ostermann drager nu med Berthelsen på turne til en række byer, hvor den nye sangskriver for første gang præsenteres for publikum.
Sædvanligvis bliver en plade først indspillet, når en kunstner har optrådt et stykke tid, men Ole Berthelsen går den modsatte vej. Han har deltaget i Ekstrabladets Pladechance-konkurrence – det var i 1976 – ellers har han ikke optrådt. Det skal der rådes bod på nu, og 8. april starter turneen på ”hjemmebane” i Aalborg.
Den nye LP er et musikalsk strejftog i hverdagen. Den fortæller om en skøn sommerdag på Vemmetofte strand ved Karise, hvor livet bare er sommer, sand og topløse piger. Der er en festlig ballade om en tur til Costa del Sol. Der er en kritisk sang om kosmetikindustrien og pigerne der gør huden kunstig med tykke make-up lag. Men samtidig har sangen en anden og mere dybsindig betydning. Den handler også om de masker, vi gemmer os bag. Og så er der sange om Aalborg. To af de smukkeste numre på pladen handler om den store by ved limfjorden.
Men det er sange, der lige så godt kunne fortælle om København eller Århus, Randers eller Esbjerg. Det er varme, smukke viser om en by der forandres. Om bymiljøer, der ændres og ødelægges. Om gamle skønne torve, der gøres til store, dræbende kedelige parkeringspladser. Om gamle huse, der viger bulldozere og siden højhuse. Men der er også steder midt i den indre by, hvor man stadig kan finde en plet sol på en bænk, nyde livet over en kølig forårsbajer, mens byen myldrer forbi, og duerne kurrer foråret i møde. En dag inde på Gamle Torv. Den dag er lige skøn, om den opleves i Aalborg eller Roskilde. Ole Berthelsen har indfanget stemningerne i lys og skygge med en sådan nænsomhed og varme, at alle må glædes over den nye plade.